Klaverstemning

Kontakt

Mail: klaverstemning@philnice.dk

Gå til online booking-system

...eller....

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

• Et klaver eller flygel bør stemmes regelmæssigt, men tidsintervallet afhænger i høj grad af diverse variable faktorer som instrumentets tilstand og brugsmønster, indeklimaet, samt ejerens følsomhed og smag. Min anbefaling er som regel en stemning om året, men for visse instrumenter i visse miljøer er dette for lidt. Instrumenter har generelt godt af at blive brugt, stemt og vedligeholdt. Derfor frarådes det, at vente i mange år mellem stemninger. I løbet af 10-20 år kan stemningen falde så meget, at det bliver svært, dyrt og endda umuligt at trække den op til kammertonen igen (se evt. Hvad er en udvidet stemning? og Hvorfor kan mit klaver evt. ikke stemmes?). Problemet er ikke nødvendigvis særligt indlysende, for under en længere periode kan stemningen falde temmelig jævnt, således at klaveret stadig stemmer nok med sig selv til at være OK spilbart alene, selv om den ikke længere vil stemme med andre instrumenter. Dette er heller ikke et umiddelbart problem for ejere, der kun spiller alene, men jeg møder mange ellers fine instrumenter - ofte i forbindelse med ejerskift - der på denne måde har mistet værdi og potentiale for et nyt liv med en ny ejer, i hvert fald uden en stor og forholdsvis dyr indsats. Når klaverstemmeren tilbyder dig en regelmæssig påmindelse om stemning er det bedst at takke ja til det. At spare på stemning og vedligeholdelse er en falsk besparelse i længden.

• I tilfælde, hvor stemning er blevet forsømt i lang tid kan stemningen ligge langt under "kammertonen" (eller den standard, der stemmes efter). I sådanne tilfælde udgør den nye stemning noget af en omrykning for instrumentet, idet strengene har hvilet og sat sig i lang tid og skal skrues en del på før stemningen bliver stabil. Arbejdet indebærer ofte, at hver streng (der er ca. 200 i et opretstående klaver eller flygel) efterspændes flere gange, idet de har tendens til at søge tilbage. Reelt griber arbejdet om sig på den måde, at grundstemningen (midten af instrumentet, det ligesvævende temperament) skal eftertjekkes gentagne gange, idet den udgør referencen for resten af instrumentet. Man vil ofte i disse tilfælde koncentrere arbejdet på den mest brugte portion af instrumentet (midtersektionen) og lade de øverste og nederste strenge sejle noget mere af hensyn til tidsanvendelse og derfor, budget. Jeg afsætter som regel 3 timer til en udvidet stemning, dog med forbehold for, at instrumentet efterfølgende vil kræve regelmæssig stemning (mindst en gang om året) og endda nogle hyppigere eftertjek, før det forsømte er helt udrettet.   

• Et klaver/flygel har mange dele, der hænger kompleks sammen. I årenes løb bliver tekniske dele slidt op og evt. påvirket af indeklima, fugt, korrosion m.m. Det kan betyde, at tangenter begynder at hænge , hamre ikke slår strengene ordentligt, klangen bliver skinger (hård hammerfilt), toner runger for længe (pga. f.eks. opslidt dæmperfilt), strenge ikke holder stemning eller knækker. Jeg beskæftiger mig med f.eks. rensning og smøring af tekniske dele, justeringer og udskiftninger i overskueligt omfang. Nogle opgaver (f.eks. skift af en basstreng) kræver bestilling af reservedele, mens andre (f.eks. et hængende tangent) kan laves på stedet. Hvis instrumentet kræver omfattende arbejde, dvs. egentlig restaurering, ligger dette uden for rækkevidden af, hvad jeg kan tilbyde og jeg henviser i disse tilfælde til tekniske specialister med fabrik/værksted, der kan vurdere omfang og omkostning ved evt. restaureringsarbejde. 

• Dette er en vurdering af instrumentets tekniske tilstand med henblik på at afdække, hvad stemning og evt. vedligeholdelse vil komme til at koste. I mange tilfælde er det muligt at sige med rimelig sikkerhed, om instrumentet vil kunne stemmes og sættes i stand med en standard stemning, eller evt. kræve en udvidet stemning. Dette kan f.eks. afhænge af, hvor forstemt, instrumentet er, idet det kræver flere efterspændinger og tager længere tid jo større stemmeintervallet er (se evt. Hvorfor kan mit klaver evt. ikke stemmes? ). I andre tilfælde kan instrumentet være så forstemt eller være i så ringe teknisk tilstand, at man ikke vil kunne sige med sikkerhed, hvad omfanget og omkostningen af evt. arbejde vil være, ud over, at det overgår, hvad jeg kan tilbyde. I disse tilfælde råder jeg kunden f.eks. at tage kontakt til en klaverfabrik eller skille sig af med instrumentet, afhængigt af instrumentets ca. handelsværdi og kundens budget.  

• Man vil ofte kunne foretage stemning af et instrument i et eller andet omfang, men i nogle tilfælde er spørgsmålet snarere  hvad det vil kræve af arbejdstimer og evt. materialer og, hvorvidt det vil kunne betale sig mht. hvad instrumentet er værd. En væsentlig overvejelse i denne sammenhæng er, hvor forstemt instrumentet egentligt er. Man forsøger, hvor muligt, at stemme instrumenter til "kammertonen," dvs. standarden hvor tonen A4 stemmer 440Hz. Et stort interval (mere end en kvarttone) herop til vil næsten altid kræve længere tid (og højere omkostning) end et lille interval (et par procentpoints). Et større interval er generelt et tegn på, at stremning er blevet forsømt i mange år og kan medføre dyrt stemmearbejde med behov for mange efterspændinger, også selv om instrumentets tilstand ellers er god. I tilfælde af større intervaller (over en kvarttone) kan man stemme instrumentet til den nærmeste halvtone, således f.eks. at tangentet G# kommer til at stemme A4=440Hz (hele klaveret er stemt en halvtone ned).  Det er en kompromis-løsning for nogle kunder, der ønsker  et spilbart instrument uden overhængende fare for tilbagefald, knæk af strenge, behov for mange efterspændinger og andre ricisi for større omkostninger.  
• Nogle instrumenter er så forstemt og ellers i så ringe teknisk stand, at de ikke forventes at ville kunne holde en stemning eller blive spilbart. Det kan skyldes både høj alder (f.eks. 100 år eller mere), opslidning og forsømmelse. Nogle instrumenter vil af tekniske grunde ikke kunne holde en stemning ordentligt, hvis der f.eks. mangler jernramme, eller stemmepinderne sidder løst i stemmeblokken. Andre kan være i OK teknisk stand generalt, men  alligevel blive til "håndværkertilbud" pga. tidskravet med  mange mindre skavanker, der forstyrrer spilleglæden, herunder manglende strenge, løse pinde, hængende tekniske dele.

• Det henviser oftest til stemningsstandarden A4 = 440 Hz som bruges overalt i verden til stemning af instrumenter og er indbygget i digitale instrumenter (keyboards f.eks.) og elektroniske tunere. Der findes andre standarder,men A4 = 440 Hz har været den mest universelle siden omkring starten af 1900-tallet. Før dette fandtes mange alternativer og vilkårlige stemninger.    

• I middelalderen og renaissancen fandtes der kun tonerne af den såkaldte diatoniske skala: do, re, mi, fa, sol, la, ti. Tonerne var ikke stemt efter en fast standard, men bare i et mønster, relativt til hinanden. Klaviaturets hvide tangenter - C, D, E, F, G, B/H - tegner sådant et mønster, og dengang havde klaviaturet kun disse tangenter (dog var disse heller ikke stemt efter en fast standard verden over og kunne variere fra sted til sted). Den diatoniske skala blev stemt med hjælp af "just intonation," dvs. et sæt regelmæssige intervaller, hvor oktaven gives af 2:1 (A5 ligger f.eks. en oktav over A4 og svinger med 880Hz), kvinten af 3:2, kvarten af 4:3 osv. Denne kan forstås som en "naturlig" stemning, idet den ene tone giver den næste og alle intervaller (samklang mellem forskellige toner) svinger med hinanden i rationelle, dvs. heltals-forhold. Den diatoniske skala er et naturfænomen, hvis toner har deres grundlag i de overtoner, der opstår naturligt i vibrerende materialer, såsom instrumentstrenge, klokker, luften i en fløjte. Hele oktaven, bestående af 7 trin (eller 8 op til starttonen igen) gik fuldstændigt op i sig selv fra alle retninger.
  
• På et tidspunkt opstod den første "sorte" tone, som vi i dag kender som Bb (oprindeligt betegnet som b for at skelne den fra ♮, en anden slags "b," der ligner "h"), hvilket åbnede for 12-tone-oktaven (eller den kromatiske oktav) og den moderne musikalske forståelse.    
  
• Der var dog et problem med 12-tone-oktaven, idet den ikke går op i sig selv via de naturlige intervaller. Dette kan illustreres matematisk f.eks. med, at den naturlige halvtone, f.eks. E op til F (mi-fa),  gives af forholdet 16:15, dvs. tonen F er tonen E ganget med 16/15. I en oktav bestående af 12 halvtoner bør man kunne gange 16/15 med hinanden 12 gange og få en perfekt oktav, dvs. den første tone gange 2. Men 16/15^12 ≠ 2. Denne matematiske uoverensstemmelse mellem den diatoniske og den kromatiske oktav har man faktisk kendt til siden antikveten og kaldes "Pytagoras' komma." 
  
• Det korte af det lange er, at for at kunne spille i alle tonarter skal faststemte instrumenter, som f.eks. klaver, guitar, orgel, xylofon, stemmes efter et kompromis, hvor nogle intervaller er lidt mindre, og andre lidt større end de tilsvarende naturlige intervaller. "Ligesvævende temperament" betegner en kompromisstemning, hvor oktaven deles op i 12 lige dele, baseret på halvtone-intervallet 2^1/12 (2 i 12. rod), som er lidt mindre end 16/15. Navnet er også udtryk for, at stemningen giver mulighed for at spille i 12 helt lige (ækvivalente) tonearter. Det fremgår selvfølgelig herfra, at oktaven (2:1) er det eneste naturlige interval, der opbevares i dette temperament.     
  
• Internationalt kaldes dette "ligesvævende temperament" for 12TET (12-Tone Equal Temperament), idet oktaven deles i 12 (i modsætning til et andet antal) lige dele. Det kendes alternativt som 12-EDO (12 Equal Division of the Octave) for at skelne det fra stemninger, der ikke er baseret på oktaven.