Udvikling og byggeri af instrumeter

Som hjemmeproducer har jeg altid haft en fordel i, at kunne spille på alt muligt og evt. lære nye instrumenter hurtigt, når der er brug for dem på indspilninger, især når budgettet ikke strækker til at kunne hyre andre til det. Sådan har jeg lært lidt af hvert, fra de keyboardinstrumenter, jeg startede på, til banjo, trommer og bas. Det var dog mit anstrengte forhold til den klassiske guitartuning, der satte gang i instrumentbyggeriet.

Med banjoen havde jeg nemlig fundet en form for tuning, som gav mere mening ift. den måde, jeg tænker musik på, og som i øvrigt kendetegner en række strengeinstrumenter som mandola, mandolin, bozouki, samt violin, bratsch og cello. Alle disse instrumenter stemmer i kvinter (i modsætning til guitar i sin klassiske tuning i kvarter og en enkelt terts).

Kontakt mig

Da jeg stemte min guitar om til den nye tuning fik den pludselig en logik og en klang, jeg følte mig mere hjemme i, men det medførte også, at jeg kun skulle bruge fem strenge i stedet for seks. Efter et par år med denne løsning på en almindelig stratocaster begyndte jeg at interessere mig for at bygge guitarer til egne specifikationer. Jeg begyndte at se videoer og læse alt hvad jeg kunne finde om dette håndværk.

Mit første instrument var båndløs, først og fremmest fordi jeg endnu ikke vidste, hvordan man sætter bånd på en guitar. Den er stadig båndløs og i dag er denne første guitar stadig en af mine favoritter. Man kan spekulere over, hvorfor båndløs guitar ikke ligefrem er udbredt, og en af grundene er, at standardtuningen er upraktisk uden bånd: man kan ikke få akkorder til at intonere ordentligt. Kvintstemningen viste sig at være oplagt til båndløshed (og kendes i øvrigt fra båndløs banjo), og selv om min båndløse guitar (eller cellotar, som jeg navngav den) er svær at spille på skiller den sig ud fra alt andet lydmæssigt og er et specielt ”krydderi” i studiet. Den ”græder” på en måde, som intet andet kan hamle op med.

Kvintfamilien

Den blev efterfulgt af andre guitarer, både elektriske og akustiske, samt bas-versioner, med og uden bånd, alle kvintstemt. Basserne har samme tuning fra en dyb C, og for at kompensere for store intervalspring har de korte skalaer (svarende til almindelig guitar) og tilsvarende ekstratykke strenge (den dybe C-streng er f.eks. en .160). Banjolaika er akustisk og er praktisk set magen til den såkaldte tenorguitar, der stemmer netop som banjo/mandola/bratsch og kendes f.eks fra countryscenen i USA. En ny elektrisk version egner sig til lyse figurer og minder en del om den sydafrikanske ”gumboots”-sound, kendt fra bl.a. Paul Simons Graceland-album.

Slapstick mk. 3, 2016 – D. 3. prototype, designet til brug med Jam Wagon. En touch guitar med 7 strenge, stemt i heltoner

Slapsticks

Sideløbende har jeg arbejdet på en anden gruppe guitarer, slapsticks, som spilles udelukkende med slag (hammer on), og som jeg byggede i første omgang til anvendelse som solomusiker. Den type guitar kan nemlig spilles med højre hånd, samtidig med at venstre hånd er fri til at spille f.eks. keyboardbas. Instrumenterne stemmer i heltoner (dur sekund), hvilket begrænser omfanget, men mindsker (helt bogstaveligt) armbevægelserne. Den første model havde seks strenge (knap to oktaver), den anden tolv strenge (knap fire oktaver), men begge havde deres ulemper med bl.a. strengespænding, styrke og størrelse/vægt. Slapstick mk .3 har syv strenge, der ligger tættere på hinanden, og en forkortet skala (svarende til banjo) og lyder tæt op ad en forstærket jazzguitar. En stor og tung basversion med ni strenge er nu lavet eksklusivt til studiearbejde og egner sig især til funkbasgange.

Byggeprocessen

Byggeprocessen forener mange forskellige færdigheder og kræver en vis matematisk precision, samt opmærksomhed på de mindste detaljer. Mine instrumenter er bygget til specifikke praktiske formål, hvor form og design primært tjener funktionalitet, frem for udseende. Egne specifikationer, herunder f.eks. afstanden mellem strengene, betyder, at jeg ikke køber færdiglavede broer og nut’er, men laver egne af de materialer, byggemarkederne har til rådighed. Til gengæld køber jeg færdiglavede pickups, stemmemekanikker (eller pins) og fretwire. Alt i alt arbejdes med både træ (skæring, limning, boring, zinklodning, slibning), metal (skæring, lodning, boring, gevind, slibning/polering) og lidt elektronik (lodning, jord).

Finish har for mig været underordnet, men ikke uvæsentlig. Instrumenterne må gerne også se flotte og indbydende ud, selv om designet er funktionelt og simpelt. Jeg vurderer, at over 50% af den samlede tid, jeg har brugt på guitarbyggeri har været brugt på arbejdet med finish. Jeg har ladet mig fortælle, at der findes så mange finish-metoder og -skoler, at de fleste luthiere specialiserer sig i en eller to. Jeg har hidtil arbejdet med bejdse eller maling (afhængigt af træets kvalitet) med halvblank lak-overflade.

Kontakt mig

FLERE BILLEDER

Det siger mine kunder

Meget tilfredsEr MEGET tilfreds med den service jeg har oplevet hos Phil. Har fået stemt klaver, og er meget tilfreds med resultatet, og meget fint med efterfølgende sms. Vil helt sikkert bruge Phil igen 🙂
Lene Clasen
Verificeret anmelder
dejlig oplevelseEr meget tilfreds med dagens klaverstemning, hurtigt, stille og roligt, Tak
Lillian Jensen
Verificeret anmelder
Super dygtigMeget professionel service. Ærlige feedback på klaveret. Rolig og venlig mand. Varmt anbefales!
Dennis Andersen
Verificeret anmelder
Fin serviceNemt at booke, venlig mand, kom til aftalt tid, effektivt arbejde, god stemning. Vil helt bestemt benytte Phil, næste gang der skal stemmes klaver.
Janne Stubbe Teglbjærg
Verificeret anmelder
Nemt og hurtigtNem booking, god kommunikation og løbende information. Mødte op lige til aftalt tid. Effektiv og hurtig stemning til en meget lav pris (i forhold til de jeg brugt tidligere). Vil blive ved at bruge Phil i fremtiden! Tak!
Rasmus Nyåker
Verificeret anmelder
Rigtig god service!Jeg er meget tilfreds med Phils service. Jeg fik hurtigt en tid til klaverstemning. Mens han var her blev der talt om det gamle flygels udfordringerne, og småting blev repareret. Der var hyggelig og “god stemning” hele vejen igennem. Phil...
Rikke Stenlev
Verificeret anmelder
God serviceNem bookning. God stemning-på alle måder. Phil kan anbefales
Henrik Madsen
Verificeret anmelder
Fuldt ud tilfredsJeg har lige haft Phil på besøg for første gang. Det var en fornøjelse. Ikke bare fordi han var meget omhyggelig of fik mit gamle klaver til at lyde enormt godt, men også fordi han er en meget behagelig person. Jeg kan varmt anbefale Phil.
Anna Maria Müller
Verificeret anmelder
Perfekt serviceVi har nu haft Phil til at stemme vores flygel på Gentofte HF i et par år og udover at være enormt hyggelig, er han også en dygtig og omhyggelig klaverstemmer. Desuden er booking utrolig nemt, så de bedste anbefalinger herfra!!
Thomas Stevns Jensen
Verificeret anmelder
Mega tilfredsPhil kom forbi mig i dag og stemte mit piano jeg havde fået. Vi kendte ikke til standen af det. Han fiksede det og det var spændende at følge lidt med. Han fortalte os hvor gammel pianoet ca. var samt lidt god viden omkring pianoer. Ydermere afsluttede...
Lee Ariel
Verificeret anmelder

Book klaverstemning

Skriv til os