CVR 35685960

Klaverstemning

Stemning af klaver eller flygel

Klaverstemning foretages på Sjælland og Øerne. Jeg er baseret i Næstved, men kører gerne ud, både for at stemme og vurdere instrumenters tilstande (hvis man f.eks. overvejer at købe og flytte et instrument). 

En normal/standard stemning (uden reparationer eller omfattende vedligeholdelse) tager fra 1 til 2 timer, mens en mere krævende stemning (f.eks. hvor instrumentet ikke er blevet stemt i lang tid) kan vare 3 timer eller længere.  

Et klaver eller flygel skal helst stemmes regelmæssigt (f.eks. en gang om året eller hvert halve år) for at forblive i en sund, musikalsk tilstand. Det er i øvrigt meget lettere at forudsige, hvor krævende,  stemningen bliver (og hvad den kommer til at koste), når instrumentet stemmes regelmæssigt. Når du køber en stemning hos mig holder jeg styr på tiden og underretter dig gerne, når tiden igen er inde til næste stemning og vedligeholdelse.  

Umiddelbart dækkes stemmearbejdet af følgende priser

Se FAQ - ofte stillede spørgsmål
Klaverstemmerens værktøj
Stemning af flygel Jeg er i gang med at stemme bastonerne på et flygel

Priser (inkl. moms)


Nyt! Giv klaverstemning som gave.

Søger du et klaver eller flygel? Eller har du et instrument, du vil af med? Jeg formidler gerne (og gratis) kontakt mellem potentielle handelspartnere. Læs om mit kontakt-kartotek. 

 

Tilstandstjek af instrumenter

I tilfælde af instrumenter, hvis tilstand er usikker tager det ca. 45 min. at vurdere, om det kan betale sig, at foretage en stemning, eller om der evt. kræves reparationer eller vedligeholdelse. Hvis det herefter vurderes, at stemning ikke kan foretages koster besøget blot 300 kr. 

Denne service kan også være relevant for kunder, der overvejer at købe eller betale for flytning af et instrument. En tilstandstjek vil hjælpe dig til at fastslå omkostningernes omfang mht. stemning og vedligeholdelse og vurdere, hvorvidt det kan betale sig at købe eller flytte instrumentet.

Det betaler sig nemlig at kende sit instrument inden køb og flytning! Læs mere om tilstandstjek og vurdering.


Se FAQ - ofte stillede spørgsmål
Stemning af flygel En "mute" indsættes før stemning af den øverste oktav på flyglet

Kontakt

...eller....

Bliv kontaktet

FAQ - Ofte stillede spørgsmål


Stemmer du både klaverer og flygler?
  • Ja. jeg stemmer og vedligeholder både opretstående klaverer, pianetter (et mindre klaver med færre strenge/tangenter og kortere strenge) og flygler. Stemmeteknikken er ens for de forskellige typer, selvom vedligeholdelse og regulering af teknikken kan variere.
Stemning før eller efter flytning?
  • Det er helt klart fornuftigt at vente med stemning og vedligeholdelse til efter en flytning, idet flytning stresser instrumentet og vil næsten altid påvirke stemningen. Instrumenters følsomhed over for f.eks. indeklima varierer meget efter alder og generel tilstand, men det er generelt fornuftigt at vente en uge eller to efter flytningen for instrumentet at "finde sig til rette" i sit nye hjem før stemningen foretages.
Hvor tit bør et klaver/flygel stemmes?
  • Et klaver eller flygel bør stemmes regelmæssigt, men tidsintervallet afhænger i høj grad af diverse variable faktorer som instrumentets tilstand og brugsmønster, indeklimaet, samt ejerens følsomhed og smag. Min anbefaling er som regel en stemning om året, men for visse instrumenter i visse miljøer er dette for lidt. Instrumenter har generelt godt af at blive brugt, stemt og vedligeholdt. Derfor frarådes det, at vente i mange år mellem stemninger. I løbet af 10-20 år kan stemningen falde så meget, at det bliver svært, dyrt og endda umuligt at trække den op til kammertonen igen (se evt. Hvad er en udvidet stemning? og Hvorfor kan mit klaver evt. ikke stemmes?). Problemet er ikke nødvendigvis særligt indlysende, for under en længere periode kan stemningen falde temmelig jævnt, således at klaveret stadig stemmer nok med sig selv til at være OK spilbart alene, selv om den ikke længere vil stemme med andre instrumenter. Dette er heller ikke et umiddelbart problem for ejere, der kun spiller alene, men jeg møder mange ellers fine instrumenter - ofte i forbindelse med ejerskift - der på denne måde har mistet værdi og potentiale for et nyt liv med en ny ejer, i hvert fald uden en stor og forholdsvis dyr indsats. Når klaverstemmeren tilbyder dig en regelmæssig påmindelse om stemning er det bedst at takke ja til det. At spare på stemning og vedligeholdelse er en falsk besparelse i længden.
Hvordan beregnes rejsetillæg?
  • Jeg er bosat i Næstved, men stemmer over hele Sjælland. Inden for 50km radius fra Næstved er rejseomkostningerne inkluderet i prisen. Over 50 km. køreafstand beregnes 3 kr. per ekstra kilometer, som dækning for rejsen begge veje (dvs. kun en gang). Eksempel: Hvis jeg skal til Jægerspris og stemme bruger jeg et online kort (f.eks. Krak.dk) til at måle den korteste køreafstand. Jægerspris ligger ca. 80 km køreafstand fra Næstved, så beregnes rejsetillægget efter (80 - 50)*3 = 30*3 = 90kr. 
Hvad er en normal stemning?
  • Hvis instrumentet er blevet stemt regelmæssigt og der ikke er gået alt for lang tid siden sidste stemning kan det som regel klares med en normal stemning, der tager mellem 1og 2 timer. Det forudsætter, at strenge/stemmepinde kan holde stemning og at der ikke foreligger for mange tekniske skavanker som f.eks. hængende tangenter. Langt de fleste af mine opgaver klares med en normal stemning.
Hvad er en udvidet stemning?

  • I tilfælde, hvor stemning er blevet forsømt i lang tid kan stemningen ligge langt under "kammertonen" (eller den standard, der stemmes efter). I sådanne tilfælde udgør den nye stemning noget af en omrykning for instrumentet, idet strengene har hvilet og sat sig i lang tid og skal skrues en del på før stemningen bliver stabil. Arbejdet indebærer ofte, at hver streng (der er ca. 200 i et opretstående klaver eller flygel) efterspændes flere gange, idet de har tendens til at søge tilbage. Reelt griber arbejdet om sig på den måde, at grundstemningen (midten af instrumentet, det ligesvævende temperament) skal eftertjekkes gentagne gange, idet den udgør referencen for resten af instrumentet. Man vil ofte i disse tilfælde koncentrere arbejdet på den mest brugte portion af instrumentet (midtersektionen) og lade de øverste og nederste strenge sejle noget mere af hensyn til tidsanvendelse og derfor, budget. Jeg afsætter som regel 3 timer til en udvidet stemning, dog med forbehold for, at instrumentet efterfølgende vil kræve regelmæssig stemning (mindst en gang om året) og endda nogle hyppigere eftertjek, før det forsømte er helt udrettet.   
Hvad indebærer vedligeholdelse?
  • Et klaver/flygel har mange dele, der hænger kompleks sammen. I årenes løb bliver tekniske dele slidt op og evt. påvirket af indeklima, fugt, korrosion m.m. Det kan betyde, at tangenter begynder at hænge , hamre ikke slår strengene ordentligt, klangen bliver skinger (hård hammerfilt), toner runger for længe (pga. f.eks. opslidt dæmperfilt), strenge ikke holder stemning eller knækker. Jeg beskæftiger mig med f.eks. rensning og smøring af tekniske dele, justeringer og udskiftninger i overskueligt omfang. Nogle opgaver (f.eks. skift af en basstreng) kræver bestilling af reservedele, mens andre (f.eks. et hængende tangent) kan laves på stedet. Hvis instrumentet kræver omfattende arbejde, dvs. egentlig restaurering, ligger dette uden for rækkevidden af, hvad jeg kan tilbyde og jeg henviser i disse tilfælde til tekniske specialister med fabrik/værksted, der kan vurdere omfang og omkostning ved evt. restaureringsarbejde. 
Hvad indebærer tilstandstjek/vurdering?
  • Dette er en vurdering af instrumentets tekniske tilstand med henblik på at afdække, hvad stemning og evt. vedligeholdelse vil komme til at koste. I mange tilfælde er det muligt at sige med rimelig sikkerhed, om instrumentet vil kunne stemmes og sættes i stand med en standard stemning, eller evt. kræve en udvidet stemning. Dette kan f.eks. afhænge af, hvor forstemt, instrumentet er, idet det kræver flere efterspændinger og tager længere tid jo større stemmeintervallet er (se evt. Hvorfor kan mit klaver evt. ikke stemmes? ). I andre tilfælde kan instrumentet være så forstemt eller være i så ringe teknisk tilstand, at man ikke vil kunne sige med sikkerhed, hvad omfanget og omkostningen af evt. arbejde vil være, ud over, at det overgår, hvad jeg kan tilbyde. I disse tilfælde råder jeg kunden f.eks. at tage kontakt til en klaverfabrik eller skille sig af med instrumentet, afhængigt af instrumentets ca. handelsværdi og kundens budget.  
Hvorfor kan mit klaver evt. ikke stemmes?
  • Man vil ofte kunne foretage stemning af et instrument i et eller andet omfang, men i nogle tilfælde er spørgsmålet snarere  hvad det vil kræve af arbejdstimer og evt. materialer og, hvorvidt det vil kunne betale sig mht. hvad instrumentet er værd. En væsentlig overvejelse i denne sammenhæng er, hvor forstemt instrumentet egentligt er. Man forsøger, hvor muligt, at stemme instrumenter til "kammertonen," dvs. standarden hvor tonen A4 stemmer 440Hz. Et stort interval (mere end en kvarttone) herop til vil næsten altid kræve længere tid (og højere omkostning) end et lille interval (et par procentpoints). Et større interval er generelt et tegn på, at stremning er blevet forsømt i mange år og kan medføre dyrt stemmearbejde med behov for mange efterspændinger, også selv om instrumentets tilstand ellers er god. I tilfælde af større intervaller (over en kvarttone) kan man stemme instrumentet til den nærmeste halvtone, således f.eks. at tangentet G# kommer til at stemme A4=440Hz (hele klaveret er stemt en halvtone ned).  Det er en kompromis-løsning for nogle kunder, der ønsker  et spilbart instrument uden overhængende fare for tilbagefald, knæk af strenge, behov for mange efterspændinger og andre ricisi for større omkostninger.  
  • Nogle instrumenter er så forstemt og ellers i så ringe teknisk stand, at de ikke forventes at ville kunne holde en stemning eller blive spilbart. Det kan skyldes både høj alder (f.eks. 100 år eller mere), opslidning og forsømmelse. Nogle instrumenter vil af tekniske grunde ikke kunne holde en stemning ordentligt, hvis der f.eks. mangler jernramme, eller stemmepinderne sidder løst i stemmeblokken. Andre kan være i OK teknisk stand generalt, men  alligevel blive til "håndværkertilbud" pga. tidskravet med  mange mindre skavanker, der forstyrrer spilleglæden, herunder manglende strenge, løse pinde, hængende tekniske dele.
Hvad betyder "kammertonen"?
  • Det henviseroftest til stemningsstandarden A4 = 440 Hz som bruges overalt i verden til stemning af instrumenter og er indbygget i digitale instrumenter (keyboards f.eks.) og elektroniske tunere. Der findes andre standarder,men A4 = 440 Hz har været den mest universelle siden omkring starten af 1900-tallet. Før dette fandtes mange alternativer og vilkårlige stemninger.    
Hvad betyder "ligesvævende temperament"?
  • I middelalderen og renaissancen fandtes der kun tonerne af den såkaldte diatoniske skala: do, re, mi, fa, sol, la, ti. Tonerne var ikke stemt efter en fast standard, men bare i et mønster, relativt til hinanden. Klaviaturets hvide tangenter - C, D, E, F, G, B/H - tegner sådant et mønster, og dengang havde klaviaturet kun disse tangenter (dog var disse heller ikke stemt efter en fast standard verden over og kunne variere fra sted til sted). Den diatoniske skala blev stemt med hjælp af "just intonation," dvs. et sæt regelmæssige intervaller, hvor oktaven gives af 2:1 (A5 ligger f.eks. en oktav over A4 og svinger med 880Hz), kvinten af 3:2, kvarten af 4:3 osv. Denne kan forstås som en "naturlig" stemning, idet den ene tone giver den næste og alle intervaller (samklang mellem forskellige toner) svinger med hinanden i rationelle, dvs. heltals-forhold. Den diatoniske skala er et naturfænomen, hvis toner har deres grundlag i de overtoner, der opstår naturligt i vibrerende materialer, såsom instrumentstrenge, klokker, luften i en fløjte. Hele oktaven, bestående af 7 trin (eller 8 op til starttonen igen) gik fuldstændigt op i sig selv fra alle retninger.
  • På et tidspunkt opstod den første "sorte" tone, som vi i dag kender som Bb (oprindeligt betegnet som b for at skelne den fra ♮, en anden slags "b," der ligner "h"), hvilket åbnede for 12-tone-oktaven (eller den kromatiske oktav) og den moderne musikalske forståelse.    
  • Der var dog et problem med 12-tone-oktaven, idet den ikke går op i sig selv via de naturlige intervaller. Dette kan illustreres matematisk f.eks. med, at den naturlige halvtone, f.eks. E op til F (mi-fa),  gives af forholdet 16:15, dvs. tonen F er tonen E ganget med 16/15. I en oktav bestående af 12 halvtoner bør man kunne gange 16/15 med hinanden 12 gange og få en perfekt oktav, dvs. den første tone gange 2. Men 16/15^12 ≠ 2. Denne matematiske uoverensstemmelse mellem den diatoniske og den kromatiske oktav har man faktisk kendt til siden antikveten og kaldes "Pytagoras' komma." 
  • Det korte af det lange er, at for at kunne spille i alle tonarter skal faststemte instrumenter, som f.eks. klaver, guitar, orgel, xylofon, stemmes efter et kompromis, hvor nogle intervaller er lidt mindre, og andre lidt større end de tilsvarende naturlige intervaller. "Ligesvævende temperament" betegner en kompromisstemning, hvor oktaven deles op i 12 lige dele, baseret på halvtone-intervallet 2^1/12 (2 i 12. rod), som er lidt mindre end 16/15. Navnet er også udtryk for, at stemningen giver mulighed for at spille i 12 helt lige (ækvivalente) tonearter. Det fremgår selvfølgelig herfra, at oktaven (2:1) er det eneste naturlige interval, der opbevares i dette temperament.     
  • Internationalt kaldes dette "ligesvævende temperament" for 12TET (12-Tone Equal Temperament), idet oktaven deles i 12 (i modsætning til et andet antal) lige dele. Det kendes alternativt som 12-EDO (12 Equal Division of the Octave) for at skelne det fra stemninger, der ikke er baseret på oktaven.   
35685960